The historic Christiansborg Palace in Copenhagen

På dannelsesrejse? Her kan du dykke ned i Danmarkshistorien

photo_by: Martin Heiberg

Hele Danmarks hovedstad er et naturligt omdrejningspunkt for meget af den historie, der gør os til danskere. På Nationalmuseet, kongefamiliens slotte, de store kunstmuseer m.m. kan du få store oplevelser og dannelse med hjem fra ferien, og samtidig lære nyt om dig selv og din historie

list
map

Lær om byens historie på det spritnye Københavns Museum

Hvilken by er København, og hvem er københavnerne? Hvis det er noget, der interesserer dig, vil et besøg på Københavns Museum være en god idé. På blot en halv time vil du blive introduceret til alle de vigtigste steder og begivenheder i hovedstadens historie. Fra vikingernes handel og håndværk, gennem byggeriets boom og pest, brande og bombninger, til den frie by Christiania som den ser ud i dag. Læs mere her.

more_info

Besøg den kongelige familie på Amalienborg

Et besøg på Amalienborg er et must for alle med interesse i vores royale historie og de kongeliges liv, som i dag stadig leves i paladset. Det er muligt at få adgang til to af de fire palæer der udgør Amalienborg. I de to palæer kan du snuse til kongehusets historie, og fra den smukke slotsplads kan du hver dag se Livgardens vagtskifte hver dag kl. 12.00. Læs mere her.

more_info

Kig indenfor i magtens højborg på Christiansborg Slot

I 800 år er magten i Danmark blevet udøvet fra Slotsholmen, hvor Christiansborg Slot ligger. Dette står stadig på, og der bliver dagligt skrevet historie på slottet, som er delt I to. Den ene del af slottet bruges af Dronningen til gallamiddage, og er åbent for besøgende. Den anden del af slottet rummer Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Læs mere om hvad du kan opleve her.

more_info

Udforsk Kastellet, en af Europas bedst bevarede fæstningsanlæg

På kanten af Indre By og Østerbro ligger Kastellet - en sand kulturperle. Byggearbejdet blev påbegyndt helt tilbage i 1626, da Kong Christian IV ville skabe en bedre befæstning af København. De smukke grønne omgivelser er i dag et populært udflugtsmål for en god spadseretur på voldene. Der er gratis adgang til Kastellet, men du kan læse mere om åbningstiderne her.

more_info

Gå i dine forfædres fodspor på Nationalmuseet

På Nationalmuseet i København kan du følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, over vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund. Køb din billet her.

more_info

Oplev nogle af Danmarks største kulturskatte på Rosenborg Slot

Rosenborg Slot huser nogle af Danmarks største kulturskatte. Det er blandt andet her, at de glimtende, danske kronjuveler og kongekroner hører hjemme. Det smukke slot blev bygget i 1606-34 af Christian IV som lystslot, og er i dag, 400 år senere, åbent for de interesserede. Læs mere her.

more_info

Se tilbage i tiden fra toppen af Rundetaarn

Helt tilbage fra 1642 har Rundetaarn været et varemærke for København. I dag er tårnet Europas ældste fungerende observatorium, og fungerer samtidig eminent som udsigtsplatform. Fra toppen af Rundetaarn får du nemlig serveret den bedste udsigt over Københavns latinerkvarter. Læs mere om at besøge Rundetaarn her.

more_info

Besøg flådens gamle byhuse

De særprægede orange rækkehuse, der også er kendt som Nyboder, blev bygget, da Christian IV besluttede sig for at give tag over hovedet til flådens folk. Efter bydelen kom til, fik den med det samme særstatus med egne skoler, hospital og politi. De gamle huse udgør i dag et helt unikt kvarter i København, da det er usædvanligt, at almindelige menneskers huse får lov til at stå så længe. Det er gratis at besøge Nyboder, og du kan læse mere om de unikke huse her.

more_info
Frilandsmuseet | Nationalmuseet PR
photo: Nationalmuseet PR

Lær om livet dengang vi var bønder

Frilandsmuseet lige nord for København er et af de største og ældste åbne museer i verden. Museet huser mere end 50 originale gårde, møller og huse fra perioden 1650-1940. Her kan du gå på oplevelse og lære mere om forskellen på rig og fattig - fra de velhavende bønder på herregården til de fattige i fattighuset. Læs mere her.

more_info